Print This Page

Grottedykning

KS har i de sidste par år haft tilgang af dykkere med interesse for grottedykning – Nu er mulighederne for grottedykning ikke særlig gode i Danmark og vi forsøger derfor at tage af sted til Dordogne regionen i Frankrig to gange om året.

Der er en lille dags rejse fra Danmark finder man noget af Europas bedste grottedykning. Vandet i mange af grotterne er krystal klart og giver virkelig oplevelsen af at dykke i ”kildevand".

En stor fordel ved grottedykning er at du aldrig ”blæser inde” og du derfor får dykket alle de dage du har afsat til dykning, samtidig er der ingen gyngende båd og diesel os, derimod foregår dykningen i naturskønne omgivelser og under afslappede forhold: Den største fordel ved grottedykning er at dykket starter med det samme og der ikke er lange ophold på et kedeligt bundtov.

Grotterne i Sydfrankrig har en stor variation som tilgodeser alle erfaringsniveauer. Derudover har området en flot vild natur med store bakker, hvor mulighederne for både vandreture og mountainbike er rigtig gode, nede i dalene er der gode muligheder for kajak ture på en af de mange floder. Turene til Sydfrankrig kan derfor kombineres med andre mere familievenlige aktiviteter mellem dykkene..

En del af klubbens aktive grottedykker tager også til Florida og Mexico, hvor det kun er fantasien der sætter grænser for de dyk der kan laves.

På alle turene er det et krav du er uddannet og du dykker i forhold til dit erfaringsniveau.

Hvis du ikke er uddannet, hjælper vi dig gerne med at finde en egnet instruktør og giver gerne erfaringer videre.

Her under ser du 440 corner (440 meter inde) i Ressel, en meget besøgt grotte i frankrig. Nederst til venstre i billedet kan du se ledelinen der fører ind i grotten.