Print This Page

Dykkesikkerhed i Københavns Sportsdykkerklub

Et af de absolut vigtigste principper for klubben, er at fremme sikkerheden under dykning. Således er sikkerhed et vigtigt element af vores uddannelser og de almindelige dykkeraktiviteter.

I Københavns Sportsdykkerklub dykker vi efter Dansk Sportsdykkerforbunds Sikkerhedsregler. Som medlem forpligter man sig til at overholde disse regler i forbindelse med dykkeraktiviteter i klubben.

Derudover har vi en regel om at man som aktivt medlem skal gennemgå en årlig Sikkerhedsprøve for at kunne deltage på klubbens dykkerture. Ordet "prøve" afspejler dog ikke helt virkeligheden, idet vi ser det mere som en øvelse.